Dine data
Dine tal bliver på din telefon.
Helbredsdata er noget af det mest personlige, der findes. Her står, hvor dine tal ligger, hvad de måles mod, og hvor grænsen går for, hvad appen må sige om dem.
Grænsen
Registrering er brugerens.
Fortolkning er behandlerens.
Det er den regel, hele produktet hviler på, og den er skrevet ind i koden, ikke kun i en politik. NeuroTune beskriver, hvad der er registreret. Den konkluderer aldrig hvorfor.
Dine registreringer på 54 mg viser roligere eftermiddage end på 36 mg.
54 mg virker bedre for dig.
Du har registreret hovedpine på 3 af 8 besvarede dage.
Du har hovedpine som bivirkning af medicinen.
På dine dage med den største pulsstigning efter dosis har du registreret mindre indre ro.
Medicinen gør dig urolig.
Dine data
Bliver på din telefon
- Hvor det ligger
- Dine registreringer ligger på din egen enhed. Intet forlader telefonen uden et aktivt samtykke, du selv har givet. Og vælger du at sende dem, bliver dine noter krypteret, før de går af sted.
- Hvad du måles mod
- Dig selv. Dine egne seneste uger, aldrig et gennemsnit af andre mennesker.
- Hvor tallene kommer fra
- Oura Ring eller Apple Sundhed, plus dine egne svar. Du er ikke låst til ét mærke.
- Hvordan der regnes
- Alt, du ser, er regnet på en måde, du kan efterprøve. Sprogmodeller bruges kun til at formulere en sætning, aldrig til at afgøre et tal.
Testen
Vil du være med til at prøve NeuroTune?
NeuroTune er i lukket test på iPhone. Vi tager få deltagere ind ad gangen, så hver enkelt kan blive fulgt ordentligt.
Vi spørger om det, vi skal bruge for at vurdere, hvem der kan være med — ikke mere. Medicinfeltet er valgfrit, og svarer du på det, er det en helbredsoplysning. Listen bruges udelukkende til at invitere dig ind. Sådan behandler vi det, du skriver →
NeuroTune